Hvad er en morgenkurv?

Hvad er en morgenkurv?

Sæt en morgenkurv op med os

I morgenkurven her på billedet har vi brugt ordkort, billedkort med - og uden ord, bogstavkort, løse dele, stave-muslinger og ordinære muslinger.

Lav nemt dine egne stave-muslinger efter en tur på stranden - du kan skrive på dem med helt almindelig tus. Skriv fx vokalerne røde og konsonanterne blå.

Kurven her stiller du frem på ungernes plads ved spisebordet, ved stuebordet, ved jeres krea-bord, eller hvor end, I samles omkring en stund i fordybelse. Morgenkurven er en perfekt invitation til en stjernestund med leg og læring sammen fra morgenstunden.

I denne morgenkurv har vi brugt vores morgenkurv med bogstavkort og plukket elementer ud af vores emnestudie om havet.

 

Hvor stammer konceptet ‘morgenkurv’ fra?

‘Morgenkurv’ som invitation til fordybelse og læring stammer fra den pædagogiske tænker og britiske lærerinde Charlotte Mason, som levede omkring 1900. Hendes læringsfilosofi var forældreledet, og handlede grundlæggende om at børn bør fordres til at få idéer - snarere end fyldes med fakta. De tanker er vi rigtigt meget ombord på her hos Ygritte.dk!

Der er ikke en rigtig/forkert måde at bruge en morgenkurv på - det er derfor, vi kalder den ‘open ended’. Den grundlæggende idé med en morgenkurv er at samle familien (eller klassen) omkring bordet til fælles læring og fordybelse, fra dagens start. 

Nogle starter på - og afslutter morgenkurven først på dagen. Andre tager hul på den op ad dagen, og fortsætter dagen efter, hvis de ikke bliver færdige.

En morgenkurv holder udforskelsen af et givent emne relativt kort. 10-15 minutters fordybelse fra morgenstunden - det er den dejligste måde, at kickstarte en læringsrig dag. 

Hop ind på shoppen her på siden og se vores store udvalg af morgenkurve. Som du kan se i denne morgenkurv, kan alle vores læringsressourcer deles op, og anvendes som morgenkurve. De kan også kombineres, og bruges på kryds og tværs på forskellige måder. 

Har du lyst til at få mere inspiration til hvordan du kan sammensætte morgenkurve til dit barn/din elev af vores læringsressourcer? Besøg vores fællesskab på Instagram - her finder du masser af inspiration til finurlige måder at kickstarte børns lyst til fordybelse og læring. 

Tilbage til blog