Hjemmelavet modellervoks

Hjemmelavet modellervoks

Vi laver ofte modellervoks. Både fordi det er overraskende let, men også fordi det er super billigt og altid et stensikkert hit hos ungerne. 

Vi bruger modellervoksen som den er. Med udstikkerne, loose parts og redskaber fra køkkenet. Men også som en del af læringsprocesser med gemte bogstaver. Egentligt er det velsagtens kun fantasien, som sætter grænser.

Opskrift på modellervoks

10 dl hvedemel
Cirka 10 dl kogende vand

1 dl olie

3 dl fint salt

1 brev citronsyre (20 gram)

Frugt/pastafarve

 

Kom allerførst de tørre ingredienser i en stor skål. Hæld så olien og det kogende vand over. Vandet lidt efter lidt, således at du ikke tilsætter for meget. Miks og ælt grundigt. Del så dejen i det antal farver du ønsker. Tilsæt farve til hver klump modellervoks og ælt grundigt til farven er jævnt fordel. Handsker er en god ide, hvis du vil slippe for regnbue hænder.

Vi opbevarer modellervoksen i en beholder uden låg, i køleskabet. Hvis du kommer låg på bliver modellervoksen lynhurtigt klistret.

Tilbage til blog